Ekstraordinær generalforsamling den 31. oktober
Den ekstra generalforsamling havde til formål at tage stilling til hvorvidt vi skulle have hjælp til administration, og bestyrelsen havde anbefalet at indgå samarbejde med DEAS model plus.
Materialet var udsendt med indkaldelsen.
Der var en del debat om omfanget af ydelserne beskrevet i DEAS liste over ydelser og priser, herunder i hvilket omfang budgetlægning og vedligeholdelsesplan var omfattet. Ekspedition af varmeregnskabet koster 15.960,-/årligt, og det arbejde vurderes til at kunne varetages af kassereren
Generalforsamlingen vedtog at anbefale, at der blev indgået samarbejde med DEAS A/S om administration, dog undtaget ekspedition af varmeregnskabet.
Bestyrelsesmøde 25. november
Beslutningen fra GF skal respekteres og det er meddelt DEAS. Bestyrelsen beslutter dog at arbejde videre med ideen om at indgå samarbejde med et administrationsselskab, og det vil evt. blive fremlagt på den ordinære generalforsamling til april.
Årsrapporten – som tidligere er udarbejdet af vores tidligere revisor – vil blive lavet af en lokal bogholder. Økonomien er på rette vej.
Opkrævning af ekstra indbetaling
Regningen for vores skade på stikledningen er kommet og bliver som ventet på ca. 60.000.
Alle ejere vil derfor med næste betaling blive opkrævet kr. 60,-/fordelingstal, svarende til kr. 1800,- for de store lejligheder, 1020,- for mellem lejlighederne og kr. 480,- for de små lejligheder.
AGF på Vejlby Stadium
På grund af ombygningen af Kongelunden vil AGF herrehold have hjemmebane på Vejlby Stadium i minimum 1½ år med første spilledag den 23. februar 2025.
Vejlby Stadium er under ombygning med tribuner til at kunne rumme 12000 tilskuer, og der vil på kampdagene blive udfordringer med både trafik og parkering. Aarhus Kommune og AGF afholder løbende informationsmøder om hvordan man vil imødegå udfordringer.
Forårets kampprogram ligger kun fast med endnu en kamp den 9. marts, derefter afhænger spilledatoerne af stillingen i Superligaen. Kampdatoerne vil komme op på opslagstavlerne i opgangene så man evt. kan tage sine forholdsregler.
Møder i 2025
17. februar: Bestyrelsesmøde
24. marts: Bestyrelsesmøde
24. april kl. 19: Ordinær generalforsamling i Hulen
5. maj: Bestyrelsesmøde