TAK for indsatsen
Arbejdsdagen – eller faktisk kun en god times tid – var en succes. Rigtig mange dukkede op og fik gjort vores fælles område pænt. Der blev fejet og flyttet affaldscontainere, plankeværket i bunden af p-pladsen blev fjernet og der blev samlet affald i buske mv. Og ikke mindst serveret hjemmelavet pizza 😊Det bliver ikke sidste gang bestyrelsen ”inviterer” til fælles arbejds-timer.
Liftene driller
Vi må erkende, at der fortsat er problemer med at opnå en stabil lift-drift. Især i nr. 8 er liften ofte ude af drift hvilket ikke kun er til irritation, men også begrænsende for de beboere der er afhængig af lift. Bestyrelsen er i løbende kontakt med servicefirmaet, men også med selve lift-leverandøren for at holde firmaet ansvarlig for det produkt de har leveret.
Affaldscontainere – vi forsøger med et reduceret antal
Som tidligere nævnt vil vi undersøge hvorvidt vi kan reducere antallet at affaldscontainere. Derfor er der midlertidigt flyttet 4 containere til kælderen, mens der fortsat er containere i og omkring affaldsøen til alle affaldsfraktioner. DET ER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHED TILLADT AT BRUGE CONTAINERNE I KÆLDEREN. Bestyrelsen vil evaluere på forsøget hen på efteråret.
Mere affald
Det tidligere kælderrum til storskrald er overgået til Gårdhavehusene som et led i bytning af kælderrum, den sag afventer stadig tinglysning. Men det betyder, at storskrald ikke kan henstilles i kælderen, men først ved endegavlen onsdage i lige uger. Det er tilladt at henstille storskrald fra tirsdag aften forinden.
Nye vedtægter
Og her er intet nyt – desværre.
Møder i 2024
29. august og 31. oktober – med planlægning af 2025