Udskriv denne side

Grønne områder

Området omkring Kantorparken er fuld af natur og grønne områder.

Parken
Parken ligger centralt imellem Kantorparken (foran blok 4 og 5) og Kantorvænget. Den indeholder store grønne områder adskilt af bælter af træer, buske og blomsterbede - og alle beboere kan benytte sig af den til boldspil, leg, afslapning osv.

Parken indeholder en grillplads til fri afbenyttelse, som især benyttes meget om sommeren. Den indeholder også en afskærmet legeplads, der ligger i læ af træerne samt en boldbane med fodboldmål.

Der er desuden et antal borde/bænke-sæt i parken, som kan flyttes omkring efter behov.

Skov og natur
Kun 5 minutters gang fra Kantorparken ligger Mollerup Skov, en forholdsvis ung skov, anlagt i 1993-97. Skoven domineres af bøg, eg, ask og kirsebær, afbrudt af store åbne arealer, der giver mulighed for et kig ud over Egådalen. Denne afveksling bevirker sammen med fem småsøer, at der er grundlag for et rigt dyreliv. Man kan møde fasaner, harer, ræve og rådyr - og der er privat opdræt af Skotsk Højlandskvæg. Skoven indeholder mange stier, samt forskellige naturlegepladser med natur-skulpturer man kan klatre på og i. Der findes også et antal grillpladser, hvoraf den ene byder på mulighed for overnatning i shelter.

Ca. 5 minutters kørsel fra Kantorparken ligger Egå Engsø, der er rig på fugleliv - og som er omkranset af vandre- og cykelstier. Der er udover et udkigstårn, også en stor naturplads med gode bål- og overnatningsmuligheder, en fiskebro og aktiviteter for børnene, klatretårn, labyrint og dyr udskåret i træ.


Forrige side: Området
Næste side: Indkøbsmuligheder