Udskriv denne side

Bedre indeklima

På denne side kan du finde informationer om hvordan du får et bedre indeklima.


Varme

En radiator skal være varm i toppen og kold i bunden når den fungerer som den skal, da den så frigiver sin varme til rummet. Er en radiator varm i bunden sendes der ubrugt varme retur. Hvis et rum ikke kan varmes op uden at radiatoren er varm i bunden, så kan radiatoren være dimensioneret for lille ift. rummets størrelse.

Hvis der er problemer med at radiatoren ikke bliver varm, så kontroller at den ikke er fyldt med luft og at termostaten og ventilen fungerer som den skal.

  • Tøm radiatoren for luft vha. luftskruerne hvis de klukker eller ikke bliver varme:

    1. Hold en klud omkring eller under luftskruen for at opfange vandet.
    2. Løsn forsigtigt luftskruen med en tang eller en skruetrækker, så luften presses ud.
    3. Luk for luftskruen når luften stopper og der begynder at komme vand ud.
    4. Sikre at luftskruen er helt tæt efter udluftning (brug et stk. køkkenrulle omkring ventilen når der er varme på), men overspænd endelig ikke skruen.

  • Kolde radiatorer kan også skyldes at ventilnålen i termostaten har sat sig fast. Prøv først at skrue helt op/ned på grebet nogle gange for at løsne ventilnålen. Hvis det ikke hjælper, så skal du afmontere termostatgrebet for at kunne løsne ventilnålen:

    1. Skru helt ned for varmen (drej termostaten helt til højre).
    2. Løsn termostatgrebet (f.eks. spændebåndet) og træk grebet af.
    3. Tryk ventilnålen i bund nogle gange, brug evt. forsigtigt en hammer.
    4. Lirk ventilnålen lidt frem og tilbage indtil den kan bevæge sig frit.
    5. Monter grebet igen.


Bliv dus med din radiator - varm op økonomisk

Udsugning

Der er fælles udsugning i blokkene som generelt sørger for at trække fugtig luft ud af lejlighederne hvis man husker at åbne udsugningsventilerne når det er nødvendigt, men det er vigtigt at holde dem rene.  Det er også stadig vigtigt at lufte ud hver dag.

  • Rens udsugningsventilerne i køkken og badeværelse for støv og skidt, så der sikres en ordentlig udsugning (gælder især på badeværelset, da der ellers risikeres skimmelsvamp).

Forrige side: Kontrol af altan
Næste side: Kontrol af VVS installationer