Udskriv denne side

Det Pengeløse Vaskeri

Alle beboere i blokken kan benytte vaskeriet, der består af 3 vaskemaskiner, 1 tørretumbler, 1 kold-rulle og en vaskekumme.

Vaskeriet hedder Det Pengeløse Vaskeri, idet man ikke betaler med kontanter, men rekvirerer et vaskekort via bestyrelsen. Normalt sælges vaskekort og vasketid den første mandag i måneden og henvendelse sker til Vivi Rosleff og Finn Møller Jensen (nr. 75 st. th.) mellem kl. 17.oo og 18.oo.

I ferieperioder og lignende kan det normale dog være ændret. Derfor se opslag på døren til Hyggerummet vedr. hvornår og hvor der sælges vaskekort og vasketid. En vask koster 8 kr. og en tørretumbling (10 min.) koster 5 kr.

Man forudreserverer en vasketid via en tavle i vaskeriet og hver vasketid giver 2 timer at vaske i. Når den reserverede vasketid er anvendt, skal tøjet i vaskemaskinerne være fjernet, så vaskemaskinerne kan bruges af den næste, som har forudreserveret vasketid.

Tørretumbleren må benyttes i forlængelse af vasketiden. HUSK at filteret i bunden af tørretumbleren skal rengøres efter hver tørretumbling.

Ved siden af vaskeriet er desuden et stort opvarmet tørrerum, der kan benyttes af blokkens beboere til tørring af tøj efter vask. Også her gælder, at tøjet nedtages så snart det er tørret, for at give plads for andre beboeres tørretøj.

Rengøring af vaskeriet går på tur mellem lejlighederne der benytter faciliteterne, og der foretages en grundig hovedrengøring hver gang der afholdes arbejdsdag.


Forrige side: Kantorparken 67 - 77
Næste side: Hyggerum og køkken