Udskriv denne side

Velkommen til Kantorparken

VIGTIGT! NEJ TIL TRAFIKALT KAOS OG HØJE BYGNINGER I SKEJBY/VEJLBY!

Kommunen planlægger en ny stor bydel i Vejlby overfor Kantorvænget og Kantorparken.

Der er planer om 900 nye boliger i op til 6 etager med 700 nye parkeringspladser. Det er LANGT over en FORDOBLING af antallet af beboere og biler i området!

Støt underskriftsindsamlingen på tinyurl.com/skejby

Og se mere på www.kantorparken-risskov.dk/nylokalplan/

-------

Kantorparken ligger i den nordlige ende af Aarhus, mere præcist i Vejlby (8240 Risskov) tæt på Skejby.

Vi er en samling boligblokke og rækkehuse, der ligger i et naturskønt område med en stor park i centrum - med skov, mark og anden natur i de umiddelbare omgivelser.

Denne hjemmeside er en præsentation af boligerne og området for alle interesserede - købere som sælgere, beboere som ejendomsmæglere - og alle andre nysgerrige sjæle, der ønsker at vide mere om Kantorparken og lokalområdet.

Siden indeholder mange nyttige oplysninger om området og ejerforeningerne, f.eks. beskrivelser af de enkelte boligblokke / huse og de tilknyttede ejerforeninger, samt kontaktoplysninger på de forskellige bestyrelser. Du kan også finde lister over og afstande til daginstitutioner, skoler og større uddannelsesinstitutioner, de mange indkøbsmuligheder samt meget andet.

Endelig kan du også finde billeder af området og de skønne naturomgivelser.

Vi byder dig hjertelig velkommen!



Næste side: Beboelserne